Pas på dine øjne
Nogle almindelige øjensygdomme at være opmærksom på

Aldersrelateret macula degeneration (AMD)
Macula degeneration opstår, når den del af øjet, der er ansvarlig for det centrale syn – det du ser, når du kigger lige ud – ikke fungerer så godt, som det har gjort. Centrum af billedet virker uklart, mens det perifere syn forbliver intakt. Tilstanden er mest hyppig hos personer over 50 år.

Øjenbetændelse
Hvis du har røde, kløende øjne, nogle gange i forbindelse med klistret puds på øjenvipperne, kan det være øjenbetændelse. Det går normalt over i løbet af et par uger. Hvis det ikke går over, bør du søge læge.

Grøn stær
Denne øjensygdom udvikler sig, når afløb af væsken fra øjet ikke fungerer rigtigt, og der opbygges et forhøjet tryk. Dette tryk kan beskadige synsnerven (som forbinder øjet med hjernen), og nervefibrene i nethinden (det lysfølsomme nervevæv bagest i øjet), som kan medføre permanent synstab. Risikofaktorer for grøn stær er arvelighed, migræne, højt blodtryk og stærk overvægt. Hvis sygdommen behandles tidligt, er det muligt at bremse eller stoppe udviklingen med medicin, laserbehandling eller operation.

Keratoconus
Det er en progressiv øjensygdom, hvor den normalt runde hornhinde begynder at svækkes og blive mere kegleformet. Denne kegleform reflekterer lys, når det kommer ind i øjet, og giver øget nærsynethed og problemer med forvrænget eller sløret syn. Keratoconus kan opstå i begge øjne og begynder ofte, mens personen er teenager eller i begyndelsen af 20-erne. Der kan være flere årsager til keratoconus, herunder genetisk disposition og overeksponering for ultraviolette stråler.

Synspleje
Besøg din optiker jævnligt for at få undersøgt dine øjne. Hvis du bemærker ændringer i dit syn eller bliver bekymret over synet, bør du kontakte din nærmeste Hoya Vision optiker. Hvis problemer opdages og behandles tidligt, kan det hjælpe med til at opretholde et godt syn resten af livet.
