Hello, it looks like you are visiting from United States Language US - EN Go to United States (English) site

Databeskyttelsespolitik

HOYA VISION CARES DATABESKYTTELSES POLITIK

Når du besøger  HOYA Vision Cares hjemmesider, herunder www.hoyavision.com, www.seikovision.com, www.pentaxoptical.com og visionaryalliance.com ("Hjemmesiden"), bestiller HOYA's produkter som optiker eller bruger vores værktøjer, når du bestiller glas (samlet benævnt "Tjenesterne"), gælder denne databeskyttelsespolitik fra HOYA.

Den dataansvarlige for dine personoplysninger er HOYA Vision Care Europe Hoya Holdings N.V., Radarweg 29, 1422 AC Amsterdam Holland (herefter samlet benævnt "HOYA").

Læs denne databeskyttelsespolitik grundigt, så du forstår dine rettigheder i forbindelse med dine personoplysninger, og hvordan vi indsamler, bruger og behandler dine personoplysninger. Denne databeskyttelsespolitik supplerer alle andre privatlivsrelaterede meddelelser og politikker, som vi til enhver tid måtte give dig, og har ikke til formål at tilsidesætte dem. Hvis du ikke accepterer denne databeskyttelsespolitik generelt eller nogen del af den, bør du ikke få adgang til tjenesterne eller på anden måde give os dine oplysninger. 

Vores tjenester er ikke beregnet til børn, og vi indsamler ikke bevidst oplysninger om børn. Børn må ikke bruge vores tjenester, medmindre deres forælder eller værge har givet samtykke hertil, hvis denne mulighed er tilgængelig i dit område.

Hvis du er bruger i Californien, bedes du se de yderligere vilkår, der er relevante for dig, i tillægget nedenfor.

1. Indsamling og brug af personoplysninger

Du kan afgive nogle eller alle nedenstående personoplysninger ved at kontakte os eller anmode om vores tjenester.

 

  • Besøg og anmodninger på hjemmesiden: Når du besøger vores hjemmeside, og du anmoder om oplysninger om vores tjenester, indsamler vi dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse og bruger det til at kommunikere med dig og til at efterkomme din anmodning.
  • Vi vil eventuelt også kontakte dig telefonisk, hvis du har angivet, at du kan kontaktes på den måde.
  • Vi indsamler også oplysninger om din browseraktivitet og interaktion med os for at forbedre vores hjemmeside, tjenester, for at opretholde sikkerheden for vores brugere samt for at håndtere og afhjælpe tekniske problemer og fejl.
  • Hvis du indsender kommentarer eller anmeldelser, kan disse opslag indeholde dit fornavn, efternavn, land og din anmeldelse. Vi anvender kun disse oplysninger med henblik på markedsføring og videreformidling af din oplevelse af vores tjenester med andre brugere, hvis du har givet samtykke til det. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at sende en e-mail til hoyavision_unsubscribe@hoya.com.

 

Bestilling af produkter som optiker:

Vi indsamler følgende oplysninger fra optikere, der bestiller vores produkter eller bruger vores tjenester, herunder navn, adresse, e-mailadresse, IP-adresse, telefonnummer, rapporter om besøg, medlemskab af indkøbsgruppe (hvis relevant), salgsordre og fakturaoplysninger for at producere og levere din ordre samt for at håndtere betaling, for at kommunikere med dig og yde kundeservice. Deltagelse i undervisning og arrangementer som optiker og sundhedsperson:

  • Vi indsamler følgende oplysninger fra optikere og sundhedspersonale, der deltager i kurser og arrangementer arrangeret af HOYA, herunder navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato, oplysninger om arrangementet eller kurset og oplysninger om sportspræferencer med henblik på at gennemføre din deltagelse og invitere dig til kommende arrangementer.

 

Bestilling af glas som forbruger gennem din optiker:

  • Hvis du bestiller glas eller briller med styrke gennem din optiker, vil optikeren give os dine receptoplysninger, så vi kan fremstille og levere dine glas og et garantikort. Din optiker vil indhente dit samtykke til at give os dit navn for at kunne identificere din ordre og for at kunne fremvise garantibeviset.
  • Som slutbruger kan du også vælge (gennem din optiker) at bruge et af vores værktøjer som hjælp til at finde ud af, hvilken type glas eller stel, der passer til dine præferencer og behov med udgangspunkt i din livsstil. Du kan også bruge vores værktøjer som hjælp til at finde det mest velegnede stel med udgangspunkt i din ansigtsform. I så tilfælde behandler vi dit navn og køn samt din alder, recept, tilfredsstillelse, livsstil og ansigtsform med henblik på at give dig denne hjælp. Vi anvender også oplysningerne i aggregeret form til produktudviklingsformål.
  • Bemærk, at vi kan behandle ovennævnte oplysninger som enten en dataansvarlig eller en databehandler på vegne af optikeren, afhængigt af lokale aftaler og omstændigheder.

 

Abonnementstjeneste

  • Hvis du abonnerer på vores vidensartikler på HOYA Vision Care (blogs), anvender HOYA din e-mailadresse til at give dig besked om online-artikler om HOYAs produkter, tjenester og artikler om emner, som du har valgt at modtage fra os. Hvis du ikke længere ønsker at modtage beskeder via e-mail, kan du afmelde dem via linket, som du finder i bunden af alle e-mails, eller ved at sende en e-mail til hoyavision_unsubscribe@hoya.com.
  • Vi kan muligvis også sende nyhedsbreve om vores produkter og tjenester til dig med almindelig post. Hvis du ikke ønsker at modtage sådanne nyhedsbreve, bedes du sende en e-mail til hoyavision_unsubscribe@hoya.com.
Frameld abonnement

2. Retsgrundlag

Det vigtigste retsgrundlag for behandling af dine oplysninger er det faktum, at behandlingen er nødvendig for gennemførelsen af en kontrakt mellem dig og HOYA, for eksempel hvis du bestiller et produkt, anmoder om oplysninger, tilmelder dig et arrangement eller afgiver en bestilling. 

I nogle tilfælde kan behandlingen være nødvendig for at opfylde en juridisk forpligtelse, såsom forpligtelsen til korrekt bogføring og arkivering i finansielle og skattemæssige sammenhænge. I nogle tilfælde er behandlingen baseret på dit samtykke, for eksempel hvis du abonnerer på vores nyhedsbreve, marketingmeddelelser eller blogs, eller hvis du bruger et af HOYAs værktøjer i forbindelse med bestilling af glas. Slutteligt har HOYA en retmæssig interesse i at forbedre indholdet på hjemmesiden, virksomhedens produkter og tjenester på baggrund af en analyse af din browseradfærd og dine køb og interaktioner med os.

3. Cookies

Vi bruger cookies og andre lignende teknologier til at indsamle oplysninger om dine browseraktiviteter over tid og på tværs af forskellige hjemmesider efter din brug af vores tjenester.

Vi bruger nødvendige, foretrukne, statistiske og markedsføringscookies og lignende teknologier. Cookies giver os mulighed for at personalisere indhold og annoncer, levere sociale mediefunktioner og analysere vores trafik. Det hjælper os med at forbedre vores tjenester og den måde, vores hjemmeside fungerer på. Du kan finde flere oplysninger om cookies, og hvordan du administrerer dem, her.

Ændring af cookieindstillinger har ingen indvirkning på de oplysninger, der er indhentet inden ændringen.               

4. Tredjeparters brug af personoplysninger

HOYA deler ikke dine oplysninger med tredjeparter, medmindre:

 

  • Du har givet os tilladelse til det.
  • Vi har en juridisk forpligtelse til det.
  • Når vi handler på din anmodning eller gennemfører din bestilling hos virksomheder i HOYA-gruppen eller hos tredjepartsleverandører af betalings- eller transporttjenester.
  • I tilfælde af en tredjeparts fusion med eller opkøb af HOYA eller (dele af) virksomhedens aktiver (se mere nedenfor).
  • Når vi samarbejder med tjenesteudbydere og leverandører, der handler for HOYA som databehandler på vores vegne: Sådanne tredjeparter omfatter: (i) leverandører af dataanalyse, (ii) sikkerhedsleverandører, (iii) udbydere af website-hosting og (iv) leverandører, der hjælper med den generelle drift. Disse tjenesteudbydere hjælper os med mange forskellige funktioner og opgaver, såsom datalagring og katastrofeberedskabstjenester og kommunikation med dig.
  • I vores legitime interesser med virksomheder inden for vores virksomhedsfamilie.
  • Efter behov med vores professionelle rådgivere: Vi deler dine personoplysninger med professionelle rådgivere såsom revisorer, advokatfirmaer eller revisionsfirmaer.

5. Overførsel af oplysninger til lande uden for EU

Inden for de oven for nævnte formål med hensyn til HOYAs databehandling bliver dine personoplysninger overført til databehandlere uden for EU og UK.

Niveauet for beskyttelse af dine personoplysninger i disse lande anses muligvis ikke for at svare til niveauet i dit land. Vi har imidlertid indgået EU's standardkontraktbestemmelser (SCC'er) eller tilsvarende kontrakter udstedt af den relevante kompetente myndighed i Storbritannien, alt efter hvad der er relevant, medmindre dataoverførslen sker til et land, der er fastsat af Europa-Kommissionen eller de relevante britiske myndigheder, alt efter hvad der er relevant, til at give et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse af enkeltpersoners rettigheder og frihed til deres personoplysninger (f.eks. Japan). Du kan få en kopi af disse standardkontraktbestemmelser, hvis du sender en anmodning til DPO@hoya.com.

6. Fusion eller opkøb

HOYA kan overdrage sin virksomhed som en helhed eller en del af sine aktiver til en tredjepart i forbindelse med salg eller køb af aktiver, salg af aktier, køb eller fusion, konkurs eller anden forretningstransaktion eller reorganisering baseret på vores legitime interesser.

I så fald vil dine personoplysninger også blive overført til en potentiel køber, ny ejer eller anden relevant tredjepart efter behov under forhandling, opfyldelse eller på anden måde i forbindelse med en ændring af virksomhedens kontrol, såsom omstrukturering, konsolidering eller fusion, eller salg eller overførsel af vores aktiver.

7. Opbevaringsperiode

Ingen personoplysninger bliver opbevaret i længere tid, end det er påkrævet i henhold til GDPR og nationale bestemmelser vedrørende eksempelvis finansielle og skattemæssige forpligtelser.

Hvis du bestiller produkter hos os, opbevarer vi dine oplysninger, så længe de med rimelighed er nødvendige for at opfylde vores garantiforpligtelser i den gældende periode.

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbreve, er din personlige profil baseret på en historik på 2 år forud for nyhedsbrevet.

Hvis du som slutbruger har gjort brug af vores vejledningsværktøjer, bliver dine oplysninger opbevaret i højst 1 år, efter vejledningen fandt sted.

Opbevaringsperioden for kundeanmeldelser er 3 år efter indsendelse af anmeldelsen.

Du kan finde yderligere oplysninger om opbevaringsperioden her .

8. Rettigheder

Du har ret til at få adgang til, korrigere, begrænse, gøre indsigelse mod eller slette dine personoplysninger. I de tilfælde, hvor behandlingen af dine personoplysninger, er baseret på din tilladelse, har du til enhver tid ret til at trække tilladelsen tilbage.

Bemærk, at en række af disse rettigheder kun gælder under visse omstændigheder, og at alle disse rettigheder kan være begrænset af lovgivningen. F.eks. hvis opfyldelsen af din anmodning ville påvirke andre personer eller vores forretningshemmeligheder eller immaterielle rettigheder negativt, hvis der er overordnede offentlige interesser, eller hvis loven kræver, at vi opbevarer dine personoplysninger.

For at udøve disse rettigheder bedes du kontakte os på DPO@hoya.com.

Derudover kan du altid gøre indsigelse mod, at dine oplysninger bliver anvendt med henblik på direkte markedsføring.

Hvis du mener, at vi har overtrådt databeskyttelseslovgivningen, bedes du kontakte vores databeskyttelsesansvarlige på DPO@hoya.com, så besvarer vi din anmodning så hurtigt som muligt. Du kan indgive en klage til den relevante datatilsynsmyndighed.

9. Sikkerhed

Selvom vi gør vores bedste for at beskytte dine personoplysninger, kan vi ikke garantere sikkerheden af dine oplysninger, der overføres via hjemmesiden eller via e-mail. Enhver overførsel sker på egen risiko.

10. Tredjepartshjemmesider

Vores hjemmeside kan indeholde links til andre onlineplatforme, plug-ins eller andre applikationer, der drives af tredjeparter. Vi kontrollerer ikke sådanne andre hjemmesider eller applikationer og er ikke ansvarlige for deres indhold, deres databeskyttelsespolitik eller deres brug af dine oplysninger.

Oplysninger, som du giver på offentlige eller halvoffentlige steder, herunder oplysninger, som du deler på tredjeparts sociale netværksplatforme, kan også ses af andre brugere af hjemmesiden og/eller brugere af disse tredjeparts onlineplatforme uden begrænsning med hensyn til, hvordan de bruges af os eller af en tredjepart. Vores inkludering af sådanne links indebærer ikke i sig selv nogen godkendelse af indholdet på sådanne platforme eller af deres ejere eller operatører, medmindre det er oplyst på hjemmesiden. Vi fraskriver os udtrykkeligt ethvert ansvar for tredjeparters handlinger, herunder men ikke begrænset til handlinger vedrørende tredjeparters brug og/eller videregivelse af personoplysninger. Alle oplysninger, som du sender direkte til disse tredjeparter, er underlagt den pågældende tredjeparts databeskyttelsespolitik.

12. Ændringer til denne politik

HOYA forbeholder sig retten til at ændre denne politik. 

Sørg for, at du altid er bekendt med den seneste version af denne politik, som er opslået her. Vi vil informere dig om vigtige ændringer i god tid i forvejen.

13. Sprog

Medmindre andet er foreskrevet i gældende lovgivning, vil den engelske version være gældende i tilfælde af uoverensstemmelse mellem den engelske sprogversion og den lokale sprogversion af denne databeskyttelsespolitik.

14. Tillæg for personer bosiddende i Californien

Betingelserne i dette tillæg gælder for personer bosiddende i Californien i henhold til California Consumer Privacy Act ("CCPA") og andre gældende love. CCPA giver personer bosiddende i Californien visse juridiske rettigheder såsom adgang, sletning, videregivelse eller "må ikke sælges". Disse rettigheder er ikke absolutte og er underlagt visse undtagelser.

 

Indsamling og videregivelse af personoplysninger

I løbet af de seneste 12 måneder kan vi ved din brug af vores tjenester have indsamlet og videregivet følgende kategorier af personoplysninger fra eller om forbrugere, som defineret i CCPA:

  • Identifikatorer, såsom telefonnummer, navn, e-mailadresse, postadresse, fødselsdato, køn, alder, fysiske karakteristika eller beskrivelse eller oplysninger om sygeforsikring.
  • Oplysninger om internet- eller andre elektroniske netværksaktiviteter, herunder browseraktivitet og interaktion med vores hjemmeside.
  • Oplysninger om receptpligtige brilleglas fra optikere eller direkte fra forbrugere.
  • Kommercielle oplysninger, herunder betalingskortoplysninger og transaktionsverificeringsoplysninger.

 

Vi indsamler personoplysninger til følgende formål:

  • For at drive og administrere de ønskede tjenester.
  • For at opfylde kundeordrer.
  • For at kommunikere med dig.
  • For at forbedre vores services.
  • For at personliggøre vores service til dig.
  • For at opretholde vores brugeres sikkerhed og tryghed.
  • For at håndtere og afhjælpe tekniske problemer og fejl.

 

Vi videregiver hver kategori af personoplysninger til følgende typer af enheder:

  • Vores tilknyttede virksomheder inden for vores koncern, som behandler dine personoplysninger for at drive tjenesterne
  • Andre virksomheder, der leverer tjenester på vores vegne, som ved kontrakt er forhindret i at beholde, bruge eller videregive personoplysninger til andre formål end at levere tjenesterne til os
  • Tilsynsmyndigheder, retsinstanser og retshåndhævende myndigheder
  • Professionelle rådgivere såsom revisorer, advokatfirmaer eller revisionsfirmaer.
  • Virksomheder, der erhverver hele eller stort set hele vores virksomhed
  • Med andre tredjeparter efter din anvisning eller med dit samtykke

 

I de seneste 12 måneder har vi ikke solgt personoplysninger om personer bosiddende i Californien, som defineret i som "solgt" i CCPA.

Rettigheder under CCPA

Hvis du er bosiddende i Californien, og CCPA ikke anerkender en undtagelse, der gælder for dig eller dine personoplysninger, har du ret til at:

Gratis af forespørge om følgende oplysninger, der dækker de seneste 12 måneder inden din anmodning:

  • De kategorier af personoplysninger om dig, som vi har indsamlet.
  • De kategorier af kilder, hvorfra personoplysningerne er indsamlet.
  • Formålet med at indsamle personoplysninger om dig.
  • De kategorier af tredjeparter, som vi har videregivet personoplysninger om dig til, og de kategorier af personoplysninger, der blev videregivet (hvis det er relevant) og formålet med at videregive personoplysningerne om dig.
  • De specifikke personoplysninger, vi har indsamlet om dig.

Anmode om, at vi sletter personoplysninger, som vi har indsamlet fra dig, medmindre CCPA anerkender en undtagelse.

Ikke blive udsat for ulovlig diskrimination for at udøve dine rettigheder, herunder levere et andet niveau eller kvalitet af tjenester eller nægte at levere varer eller tjenester til dig, når du udøver dine rettigheder i henhold til CCPA.

Vi bestræber os på at opfylde alle bekræftede anmodninger inden for 45 dage i henhold til CCPA. Hvis det er nødvendigt, vil forlængelser på yderligere 45 dage blive ledsaget af en forklaring på forsinkelsen.

 

Sådan udøver du dine rettigheder

Du kan kontakte os via e-mail på DPO@hoya.com. Indbyggere i Californien kan også kontakte os på tlf. (844) 735-5773. Du kan også udpege en autoriseret repræsentant til at foretage disse anmodninger på dine vegne. For anmodninger fra en repræsentant kan vi kræve, at du bekræfter din identitet direkte hos os, og direkte bekræfter med os, at du har givet den autoriserede repræsentant tilladelse til at indsende anmodningen.

Kontakt vores databeskyttelsesrådgiver